+45 71 42 42 68 info@acbolig.dk

Om AC Bolig

HVAD KAN AC BOLIG GØR FOR DIG OG DIN FAMILIE?

Hvem er AC BOLIG?

AC BOLIG er en danskejet ejendomsmæglervirksomhed i Tyrkiet. Vi har adresse i Alanya og vores fokus er at tilbyde kvalitetsboliger til danskere, der drømmer om at eje en bolig i Tyrkiet.

I de seneste år er det blevet utroligt populært at købe feriebolig i Tyrkiet, men efterhånden er boligmarkedet blevet en jungle at finde rundt i. Derfor kan det være svært som dansker at gennemskue, hvad der er værd at købe.

Passioneret boligformidling

Ideen til AC BOLIG opstod, da vi oplevede et behov for en lokal ejendomsmægler, der kunne hjælpe danskere med at navigere i de mange muligheder og tilbyde det bedste udvalg af boliger i Alanya. Vi har været i servicebranchen siden 1992, og med vores kombination af mangeårig erfaring og et bredt kendskab til det tyrkiske ejendomsmarked, ønskede vi at tilbyde vores service til danske kunder.

Vores passion er at hjælpe vores kunder med at finde den helt rigtige bolig i Alanya og omegn, og vi formidler det bedste inden for luksuslejligheder i Tyrkiet. Vi udvælger boliger ud fra meget høje kriterier om kvalitet, beliggenhed, størrelse og faciliteter. Vi ser det som vores vigtigste opgave ved hjælp af boligmatch at give dig en oplevelse, som du kan have glæde af i mange år frem.

Tryghed gennem pålidelig service

Som dansker kan det virke usikkert og uoverskueligt at købe lejlighed i udlandet – især hvis det er et land, hvor du ikke taler sproget. Derfor får du hos AC BOLIG mulighed for en tryg bolighandel med en lokal ejendomsmægler, der taler både dansk og tyrkisk.

Med AC BOLIG som din hjælper ved boligkøb i Tyrkiet behøver du ikke bekymre dig om sprogvanskeligheder. Vi hjælper dig igennem hele købsprocessen fra start til slut. Samtidig kan du gøre brug af vores ekspertise og lokalkendskab, når du bagefter skal finde dig til rette i din nye bolig. Vi har et stort, lokalt netværk i området og kan derfor hjælpe med for eksempel henvisning til, hvor du kan købe møbler.

Hos os får du en grundig og pålidelig service, så du kan føle dig i trygge hænder både før, under og efter dit boligkøb.

Skal vi finde din nye bolig i Tyrkiet? Så udfyld vores kontaktformular ved at klikke på linket herunder.